Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores skole

Thorup-Klim Skole

Et godt sted at være - et godt sted at lære

Vi er en folkeskole med elever fra 0.-6. klasse og er en del af Thorup-Klim Samdrift. Samdriften består af vuggestue, børnehave, skole og SFO. Vi kan tilbyde jer den ”røde tråd” for jeres børn fra 0 – 13 år. Børnene oplever på den måde ikke skift imellem afdelingerne.

På skolen mødes vi hver dag til morgensang og fælles beskeder, inden vi efterfølgende går til time. Vi har to afdelinger: indskolingen og mellemtrinnet. I frikvartererne har vi skolegårde, legepladser, sportspladsen og multibanen, hvor eleverne frit kan lege. Vi har løbehjul, mooncars og waveboards, som flittigt bliver brugt.

Undervisningen er i flere timer organiseret efter ”ugeskema”, hvor eleverne selv kan vælge, hvornår de enkelte opgaver på ugeskemaet skal laves. Vi har individuel læseundervisning efter ALKALÆR-metoden og differentierer undervisningen, så den passer til den enkelte elev.

Vi arbejder med IT i undervisningen og alle elever har deres egen computer. Derforuden har vi iPads og robotter, som vi også anvender i undervisningen.

Eleverne kan dagligt købe SKOLEMAD, som tilberedes på skolen. Til formiddag er der frugt - brød og til frokost en varm eller kold ret.

Vi vægter nærmiljøet og benytter strand så vel som skov. Vi har plantet vores egen skov ved Klim Strand og deltager hvert år i ”Grønt flag - grøn skole”.

Skolen er bygget sammen med Thorup-Klim hallen, der er samlingssted og bruges flittigt af os og de lokale foreninger.

 

I en engageret skole vokser engagerede lærere

Vi kan bidrage med:

  • at møde jer og jeres børn med anerkendelse og respekt.
  • en god omgangstone.
  • en rummelig skole med plads til forskellighed.
  • en tidssvarende, udviklingsorienteret og aktiv skole.
  • en skole, der udvikler eleverne både socialt, fagligt og motorisk.
  • at både jeres og børnenes medindflydelse tages alvorligt.
  • at skolen lever op til alle gældende regler og målformuleringer.  

 

En engageret skole forventer engagerede forældre

I kan bidrage ved at:

  • I udtrykker jer loyalt om skolen og skolens medarbejdere overfor jeres barn.
  • I tager kontakt til skolens personale, så snart I undrer jer over eller har spørgsmål til skolens praksis.
  • I fører en konstruktiv dialog med hinanden og skolens medarbejdere.
  • I altid taler positivt om klassens øvrige elever foran jeres børn. 
  • deltage i møder og arrangementer på skolen.
  • holde jer orienteret i den løbende information fra skolen på forældreintra.
  • Være medansvarlige for, at jeres børn overholder skolens regler.

 

Skole – hjem samarbejde

Det er vores mål:

  • At forældresamarbejdet vægtes højt, og at det foregår ved en åben og konstruktiv dialog i respekt for hinandens roller.
  • At forældrene får information om skolens undervisning samt hvordan den enkelte elev trives både socialt og fagligt.
  • At der dannes forældreråd omkring den enkelte klasse/gruppe.
  • At skolen altid er åben for forældrene. 

 

Det er vores ønske:

  • At forældrene tager ansvar for, at børnene har et godt grundlag for at deltage i skolens undervisning.
  • At forældrene accepterer og understøtter det enkelte barns ansvar i forhold til fællesskabet.
  • Af forældrene bakker skolens arbejde op ved at interessere sig for og involvere sig i skolens arbejde.
  • At forældrene bidrager til, at børnene tager skolens undervisning alvorligt.
  • At forældrene sørger for, at skolen får relevante informationer vedrørende deres barn.